Færdigt materiale til print 

Materialet leveres som pdf fremstillet efter branchens standarder. 

Se www.medienet.net/pub/pdfbranchestandard via Medienettet. Bestilling af adgang til Medienettet fås på www.medienet.net. Se i øvrigt de gældende Retningslinjer for levering af annoncematerialer på www.pressenshus.dk. Der ydes informations- og sikkerhedsgodtgørelse på 1%. 

Farveprofil 

For at få de bedste resultater i den trykte avis bør billeder i annoncer have CMYK-profilen ISOnewspaper26v4.icc 

Til produktion 

Materiale til produktion kan sendes via e-mail til annonce@k.dk. Manuskripter i Word-dokument eller direkte i e-mailen. Billeder og logoer som JPG, PNG, TIFF-, EPS- eller Illustratorfiler, gerne i 300 dpi. 

For yderligere information kontakt venligst os pr. e-mail: annonce@k.dk. 

Spaltebredde i mm: 1 spalte  41 mm,  2 spalter  86 mm, 3 spalter 131 mm, 4 spalter 176 mm, 5 spalter 221 mm, 6 spalter 266 mm, 7 spalter 311 mm, 8 spalter  356 mm. 

Spaltemellemrum: 4 mm 

Spaltehøjde: 520 mm 

Reproduktion: 1:1


Annoncepolitik

Annoncer er en væsentlig del af det økonomiske grundlag for udgivelsen af Kristeligt Dagblad. Avisen bringer som udgangspunkt alle annoncer, der ikke er krænkende eller anstødelige. Det er avisens holdning, at der skal være vide rammer for også kommercielle ytringer, hvorfor avisen kan bringe annoncer fra eksempelvis politiske partier, organisationer eller enkeltpersoner uanset holdning.

Generelt følger Kristeligt Dagblads annoncepolitik de etiske retningslinjer, der gælder for redaktionen, hvilket blandt andet betyder, at Kristeligt Dagblad afstår fra at bringe annoncer med anstødeligt eller krænkende indhold.

Avisen bringer som hovedregel heller ikke missionerende annoncer for ikke-kristne eller sekteriske trossamfund, herunder annoncer for ateistiske foreninger.

I øvrigt forbeholder Kristeligt Dagblad sig retten til at tage stilling til annoncer fra sag til sag, og avisen forbeholder sig retten til altid at kunne afvise annoncer uden yderligere begrundelse.